Til forside

Forside
Om NGO Fontana
Baggrund
Vedtægter
Bestyrelse og Personale
Club 24 Contributers / Supporters
Arrangementer
Hvad er kemisk afhængighed?
Kemisk afhængighed
Behandling og Rådgivning
Projektet i Vietnam
Nyheder & Indlæg
HIV_AIDS
Malaria
Links
Kontakt os
Webshop
Handelsbetingelser
The C24 Foundation
Behandlingscentre
Family
Children and Youth
Photo Library
Media Clips


Vort Formål

 

NGO Fontana’s primære formål er at fremme forebyggelse og reducere de negative konsekvenser for mennesker med en ”kemisk afhængighed” gennem oplysning, samarbejde med andre organisationer i udlandet, der har samme formål og tilbud om behandling til mennesker med en ”kemisk afhængighed”.

 

For at opnå dette formål arbejder NGO Fontana for

 

·        at etablere forbindelser med ligesindede organisationer

·        at øve indflydelse på de regionale og lokale beslutningsorganer for at få opbagning til indførelse af effektive evidensbaseret behandling af ”kemisk afhængighed”

·        at følge op på initiativer og markedsføring fra alkohol- og medicinindustrien

 

NGO Fontana’s opgaver

 

NGO Fontana er en medlemsbaseret organisation med kontorer i København, Ho Chi Minh City og Hanoi i Vietnam.

 

Vore indsatser omfatter:

 

Ad 1

 

·        fremme forståelsen af, at ”kemisk afhængighed” er en primær og kronisk lidelse, hvor psykosociale, hjernekemi, biologi, arv, kultur og andre elementer spiller forskellige roller, der gør at sygdommen i sin natur er uhyre kompleks

·        indsamling og spredning af data og analyser, der kaster lys over ”kemisk afhængighed” og dens negative konsekvenser

·        at stimulere en bred vifte af undervisnings- og træningsprogrammer til brug for arbejdspladser, skoler, sociale og lignende organisationer

·        at søge samarbejde med relevante nationale og internationale organisationer, der arbejder indenfor samme felt

·        deltage i og selv holde indlæg i møder og konferencer, hvor ”kemisk afhængighed” er til debat

·        støtte til initiativer og forskning indenfor områder, der kan fremme forståelsen af ”kemisk afhængighed”, behandling og skadesvirkninger af brug af alle stemningsændrende ”stoffer”

 

 

Ad 2

 

·        at opnå indflydelse i den politiske beslutningsproces for at demonstrere, at visse behandlingsmodeller virker bedre end andre og at nogle overhovedet er uden effekt

·        relevant oplysning om alkohol, narkotika og afhængighedsskabende medicin, som kan danne grundlag for at træffe hensigtsmæssige beslutninger på området

·        individuelle interventioner

·        behandling af ”kemisk afhængighed”

 

Ad 3

 

·        I Danmark såvel som i Vietnam følger NGO Fontana regelmæssigt med i den væsentlige udvikling, der sker indenfor feltet ”kemisk afhængighed”, forebyggelse og behandling samt søger at fremme antallet af personlige kontakter

·        Vi organiserer diskussioner, møder og konferencer i såvel Danmark som i Vietnam omkring alle aspekter af ”kemisk afhængighed”

 

 

 

NGO Fontana’s fundamentale værdigrundlag er, at

 

·        i ethvert samfund bør den kollektive sundhed til enhver tid være væsentlig mere betydningsfuld end individuelle økonomiske interesser

·        alkohol og afhængighedsskabende medicin langt fra er almindelige konsumvarer. De kan være giftige og fysisk/psykisk afhængighedsskabende og skal derfor være under offentlig kontrol

·        produktion, markedsføring og konsumtion af alkohol og afhængighedsskabende medicin bør altid vedkomme politikere og beslutningstagere

 

 

NGO Fontana’s medlemmer anerkender derudover

 

·        forbindelsen mellem tilgængeligheden af alkohol, narkotika og afhængighedsskabende medicin og de negative personlige og økonomiske konsekvenser for samfundet

·        nødvendigheden af at indføre regulativer som fundament for forebyggelsespolitiker og reduktion af skadesvirkninger

·        nødvendigheden af en balanceret indsats, som blandt andet omfatter oplysning, uddannelse og behandling




News & Sponsors